Juaaka – Kalaaleqatinnut Oqaluttuat (Dobbelt CD)

• Aasap Unnuai Seqernup kaavilermagit
• Ilitsorileramalu
• Tulukkap erinarsuutaa
• Anaana
• Kalaaleqatikka
• Aaqa qingaatsoriu
• Nuannaarnera
• Arnaq
• Imerajooq
• Pullartatut qaajallutik
• Eqqissineq pigivaat
• Asasannut
• Seqineq nuissaarpoq
• Pavia (Inequnarnermullugooq ajornaqaaq)
• Atualerneq
• Inuulluarina nunanga
• G-60
• Soorlu tarrat isigalugit
• Pauia kalaallimut allakkat
• Sapinngilagut, pisinnaavugut
• Kalaallit inuiaat

”Oqaluttuat” aamma kalaallit inuiaat

Nuusiara ”Oqaluttuat” 1983-imi saqqummerpoq. Siunertarivara kalaallit nunatta oqaluttuarisaanera nutaajunerusoq, kinguaariinnilu sorsunnersuup kingulliup naanerata nalaaniit namminersornerulluni oqartussaanerup eqqunneqarnerata nalaanut nunatsinni inuusut oqaluttuassartasa ilaat erinnatigit taallanngorlugillu oqaluttuariniarlugit. 

Piffissaq taanna nunatta oqaluttuarisaanerani allanngortitsiffiunerpaajungunarput. Nunasiaataanermit, naalagaaffeqatigiinnermi qallunaanngorsaaneq, Namminersornerulernerlu kalaalinngorsaaqqiffik tamaasa aqqusaarpavut ukiut 50-siunngitsut ingerlaneranni. Piffissami tassani imaannaannJuaaka Lyberth-ip nuusiaqqaavi ”Kalaaleqatikka” (1978) aamma ”Oqaluttuat” (1983) cd-tut ataatsimoortillugit saqqummersinneqaqqipput. Nuuteeqqat tamarmi 1970- 80-ikkunni politikkikkut eqqarsarluni erinarsuusioriaatsinik tusartitseqqittuupput. Pingaartumik ”Oqaluttuat” immikkut maluginiagassaavoq Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaa nutaajunerusoq, sorsunnersuup aappaata kingornaniit 1979-imi Namminersornerulluni oqartussaanerup eqqunneqarneranut pisimasunik  taallartamigut ataqatigiissunik oqaluttuartuungami.gitsunik aqqusaangaqarsimavugut. Timikkut atugarissaarnerulersimavugut, aammali tarnikkut anersaakkullu sakkortuumik ikilersorneqarsimalluta, kinaassuseerukkaluar-nermik nassataqartumik.  

Erinnami siulleq  ”Seqineq nuissaarpoq” ”aallaaqqasiutaavoq,  1721-ikkuni pisut eqqartoriarlugit, erinnap tullianiit ” Pauia - inequnarnermullugooq ajornaqaaq”, generationip nutaap, sorsunnersuup kingulliup kingorna inunngortut ”inunngornerat” oqaluttuaraara, ukiut qulikkaat sisamat kingumut qiviarlugit. Erinartaani maliginiagassaavoq Bethovenip erinniarsuanut assigusumik ikkussaqarama ”skæbnesymfoni-mut” eqqaanartumik, generationip nutaap inunngornera malunnartinniarlugu.  

”Atualeqqaarneq-mi” sammiavara anersaakkut kulturikkut annertuumik sunnerniarneqarnerput, allaat atuarfimmi oqaatsivut atornagit ilinniartinneqalerluta, massa angerlarsimaffitsinni kalaallisut oqalukkaluarluta.

Meeqqat inuusuttuaqqallu angajoqqaatik qimallugit atuariartortitaasarnerat ”Inuulluarina nunaga-miippoq”, uangalu inunngorfinnik illoqarfimmik inuulluaqqusisuullunittaaq.

Nutarterinerujussuaq politikkikkut Danmarkimi folketingimi aalajagiinerit tunulequtai G 50 aamma G 60, taallami G 60-miipput. 

Tamakku inuusuttunut tarnikkut sunniutai taallamiipput ateqartumi ”Soorlu tarrat isigigalugit – nipijunngitsut tusaallugit”. Aammali taanna eqeeriartulernermik imaqapoq, kinaassutsimik ujaasinermi siuaasat oqaaserisimasaannik ilaqarami.  Politikkikkut eqeeriartornerup nassatarisaanik namminersulernissaq aamma nunamik, pisussutaanillu piginnittuuneq annertuumik oqallisaavoq.

Tamanna Pauia Kalaallimut allakkani oqaluttuareqqippara. 

Paul Grønlænder 1750-ikkuni nunatsinni kristumiunngoqqaartut allassinnaalersimasullu siullerpaat ilagisimavaat. 1756-imi Paul Egede-mut allassimavoq eqqarsaasersorluni, danskit ilarpassui kristumiuungaluarlutik inuunerlutut ( ernguttut, kuttattut,oqaasipiluttut, nuannaartunanngersuit) kalaallinut kristumiunngorlaanut maligassaanngivissut eqqartorlugit, aamma kalaallit ilaat naak kristumiuunngikkaluarlutik qanoq ileqqorissaartuutiginersut, paasisinnaaginilu tamakku ilaat kristumiunngorisunngimmata, qallunaanngooq ileqqorluttut assigileqinangamikkit. 

Taava danskit piumatunerujussuat eqqartorpaa, imarsuaq ikaarlugu guldtinik sølvinillu ujarlertarmata sunaluunniillu akigalugu tamakkuninnga perusuttarlutik. Paul Grønlænderip eqqaavaa qujalluni Nunarput guldteqarlunilu sølveqassangaluarpat tamakku immaqa sermip ataaniissimassammata piiarneqarsinnaanatik, taamaattumillu nunarput guldtisiortunik piumatoqisunik inoqalernavianngimmat. Akerlianik nuannaarutigaa nunarput imarpullu uumaasorpassuaqarmat, aalisagaqarluni timmiarpassuaqarlunilu – kalaallit pisuussutaannik – tamakkulu ima amerlatigimmata allamiut perusuppata erlinguunneqarnaviaratik.

Pauiap kalaallit allagai naatsumik oqaatigalugit taamaapput.  

Taakkununnga akissumik takunikuunngisaannarama, uanga 1982-mijunnguatsiarpoq akivakka, oqaluttuullugu nunatsinni pissutsit qanoq ilersimanersut.  

Taava namminersornerulernerup eqqunneqarnera oqaluttuaraara erinarsuummi  ” Sapinngilagut pisinnaavugut ” –mi taamani slogan taamani atorneqartoq atsiullugu. 

Kalaallit Inuiaat

Erinnaq naggasiussara atserpara ”Kalaallit Inuiaat”. Erinaq taanna inuiaqatigiinnut kalaallinut nersorinnissutaavoq. Naak ajornartorsiuterpassuit naqisimaneqarnerlu aqqusaartorsimangaluarlutigit inuiaqatigiit nukittullutik suliassanullu ajukkunnatik namminersulerusunneq 1979-mi qinermassuk. Siuaasanik kingornutat pingaartillugit ataqqillugillu, aammali periutsit nutaat ammaffigalugit atorusullugillu.

Piniartut ataqqijuaannarpakka kalaallit itsarsuarli kulturiannik sorlaqarfigatsigit. Piniartunukua silaannaap pissusaanik uumasuinillu immikkut ilisimatuujuinnaratik aamma ingeniøriullutillu arkitektiusut. Aamma taamaapput piniartut nuliaat piliniallaqqissutsimikkut mersullaqqissutsimik-kullu nalissaqanngiusartut. Naammangittartuupput aammali sapiittorsuullutik. 

Inuiaqatigiit ingerlariaqqinneranni sulisartut aamma aalisartut piniartutulli pingaartingalutik sapiissuseqarlutillu inuussutissarsiutinik ineriartortitseqqipput, sulineq tassaammat pisuussutitta annersaat, pisuunnguusutigiumaagarput. 

Kinguaariinnillu ingerlatseqqittussat tassaapput meeqqat. Tassaniippoq angajoqqaat pisussaaffiat annertooq qitornat tassaammata siulitta anersaavanik ingerlatseqqittussavut.

Kinguaariit imminnut ataqatigiipput angajoqqaallu pisussaaffigaat siulitta kingornutassiaasa kingulissatsinnut tunniuteqqinnissaat. 

Versimi kingullermi pisara ”ullussaq qanilleqaaq – aappillereerpoq kangia”, tassaavoq Namminersornerulernerup eqqunneqalernera, maanna Namminersornermik taasinnaasarput.

Piffissanut nutaanut iseraangatta suliassat nutaat, unammilligassat nutaat ajugaaffigisassat takkuttuaannarput. Taamaattumik oqarpunga ”suliassaq angeqaaq, kalaallilli sapinngilaat” . Tamanna oqaluttuarisaanitsinni takujuaannarsimavarput, pinngortitarsuup allanngorarneranut aammali teknikkikkut atortunut ilisimasariaqartunullu nutaanut. Inuiaqatigiit allanngornerini sapiunnata naleqqussartarnerput ilisarnaatigaarput, ajornartorsiutaasinnaasut ajugaaffigalutigit.  Piffissanut nutaanut ikaarsaarnitsinni immitsinnut upperigutta unammisassavut nutaat ajugaaffigissavavut, kalaallimmi inuiaat sapinngitsorsuummata ajornartorsiutaajumaartut ajugaaffigillarumaarpavut.  

Eqqaamallugu kinguaariit marlussuit ingerlanerinaanni nunasiaataanermiit namminersulernermut ikaarsaarpugut. Taava suut maalaarutissaraavut? Ajornartorsiutit aaqqinneqallarumaarpoq.  

Uanga imminut upperiunnaartutut misigisimagaangama erinarsuut taanna tusarnaartarpara, imminullu uppereqqilerlunga nukissannillu tunineqarsimallunga misigisimasarpara tusarnaareeraangakku. Neriuppunga inuiaqatikka aamma taamatut misigisimasassasut. Tassalu taallap siunertaa, naak allaqaarakku tamanna eqqarsaatigisimanngikkaluarlugu, kingornali paasivara. 

Inuiattut ullorsiornitsinni pilluarta, aamma Namminersulernitsinni. Sapinngitsorsuuvugut.  

Qularinngilara ukiut qulikkaat sisamaanngitsulluunniit qaangiuppata nunarput namminiilivilerpat erinarsuut taanna aamma atorneqarluaratarumaartoq. 

Juaaka Lyberth – erinarsuusiortartoq.

(Allanneqarpoq junimi 2009, Inuiattut nalliuttorsiornissarput sioqqutitsiarlugu)

Juaaka Lyberth’s cd’er ”Kalaaleqatikka /alle mine frænder” fra 1978 og ”Oqaluttuat/fortællinger” (1983) er genudgivet som dobbelt CD. Begge er cd-er giver genklang fra 1970-ernes og ’80-ernes politiske musikproduktion. Især cd-en ”Oqaluttuat/fortællinger” er spændende ved, at den fortæller, i sammenhængende tekster, om den nyere grønlandske historie fra anden verdens krig op til Hjemmestyrets indførelse i 1979.

Fortællinger om det Grønlandske folk

I min album ”fortællinger”, der udkom i 1983, skrev jeg musik og tekst om det grønlandske folks historie i nyere tid, nemlig fra tiden omkring anden verdens krigs slutning til perioden omkring indførelsen af Hjemmestyret. I den periode, færre end 50 år, gennemgik vi kolossale forandringer, som rystede os i sjæl og ånd. Fra at være koloni, blev vi ligestillet del af Kongeriget med og skulle danificeres og normaliseres i forhold til Danmark. Materiel fik vi bedre kår, men i kølvandet fulgte mange problemer, ar i sjælen og identitetsløshed. 

Den første sang, introduktionen, var historisk tilbageblik til tiden omkring 1721, mens jeg fra sang nr. 2 for til den sidste sang fortalte om de ting vi gennemlevede bare i 4 årtier. Og det var ikke små ting.     

Sang nr. 2 ” Pauia – og han er så forfærdelig sød”, blev den nye generation født, i perioden lige efter anden verden krig. Her startede min fortælling, hvor jeg ser 4 årtier tilbage. I kompositionen skal man lægge mærke til, at jeg har indbygget musik, som kan minde om Beethovens skæbne symfoni, netop for at markere – nu sker der noget alvorligt.

I sangen ”den første skoledag” er for at fortælle om den kulturkløft, der opstod i 60-erne, hvor vi blev undervist på dansk i skolen, mens vores hjemmesprog er grønlandsk. Efter folkeskolen blev udvalgte elever sendt på videre skolegang i Danmark og Sydgrønland. Det fortæller jeg om i sangen ”farvel mit land”. Samtidig er sangen min svalesang til min fødeby.

Den store samfunds omvæltning skete på baggrund af de beslutninger, der blev truffet i den danske folketing, der blev kaldt G 50 og G 60. Det handler sangen G 60 om.

Hvad var konsekvenserne så, for de unge grønlændere? Ar i sjælen, rødløshed, tabt identitet, mindreværd komplikser. Det handler sangen ”som at se på skygger om”, men samtidig starter den begyndende politiske opvågning og søgen efter ens rødder. Selve den politiske opvågnen og kravet om selvbestemmelse, krav til ejendomsretten til landet, og den debat der var, handler sangen ”Brev til Paul Grønlænder”.

Paul Grønlænder var en af de første kristne grønlændere, der i 1750-erne lærte at læse og skrive. I 1756 skrev han et brev til Paul Egede om de tanker han gjorde sig om de danske handelsfolk, der levede i druk, hor, bandeord og som slet ikke var forbilleder for den grønlandske befolkning. Han skrev også, at nogle gode grønlændere nægtede at blive kristne, fordi de var bange for at komme til at ligne disse drukkenbolte og umoralske danskere. 

Han skrev også om europæernes grådighed, at de kan sejle over kæmpe oceaner efter guld og sølv, som de vil betale alverdens penge for at eje. Paul Grønlænderen takkede sin skaber for, at hvis der fandtes guld og sølv i sit land, ja, så var de gemt under is og sne og var utilgængelige. Derfor vil hans land aldrig blive beboet af grådige guldjægere. Til gengæld var vores land og hav fyldt med levende rigdomme såsom dyr, fugle og fisk, som vi har til overflod, hvorfor vi gerne deler disse rigdomme med andre.   Det handler Paul Grønlænders brev kort fortalt.

Da jeg fandt ud af, at ingen havde svaret Paul Grønlænderens brev, svarede jeg ham i 1982 i mit digt og fortalte ham, hvordan samfundet har ændret sig og situationen var.  

Overgangen til Hjemmestyrets indførelse har jeg beskrevet i sangen ”Vi kan og vi vil” – det var med den slogan, Hjemmestyret blev indført i 1979.

Det Grønlandske folk – Kalaallit inuiaat

Den sidste sang i lp-en kaldte jeg ”det grønlandske folk”. Det er en hyldest sang til vores folk. Trods mange problemer og undertrykkelse gennem tiden, har folket altid kunnet genrejst sig selv. Det skyldes jo den styrke og selvtillid som de besad og inderlige ønske og krav om selvbestemmelsesret. Med respekt for arven fra forfædrene, men åbent sind mod det nye, som man tog imod og brugte i den videre udvikling.

Jeg har altid respekteret fangerne og deres koner. Det grønlandske folks kultur og identitet er baseret på fangstkulturen. Fangerne er ikke blot videnskabelige om natur, klima og dyr, men også er opfindere, arkitekter og ingeniører. Kvinderne verdens mestre i at håndtåre skindsyning konserverer og tilberede fødevarer. De var nøjsomme og tålmodige, men besad også fantastisk gå på mod og selvtillid. I nyere tid kom fiskerne og arbejderne, mænd såvel som kvinder og slog endnu engang fast og arbejde og gå på mod, og viste at kun arbejdet kan skabe den rigdom vi kan få.

De som skal videreføre arven fra forfædrene er børn: Her har forældre deres ansvar og pligt til drage omsorg for børns opvækst. Forældre skal videre give arven til opvoksende ungdom. I sidste vers skrev jeg, at ”snart oprinder dagen, østen er allerede rød”. Her tænkte jeg på det kommende indførelse af hjemmestyret. Nye tider, nye epoker medfører altid nye udfordringer, nye problemstillinger, der skal løses. Derfor skrev jeg, at ”arbejdet bliver stort, men Kalaallit kan klare det” Gennem historien har vi jo set det, uanset om det er på grund af naturens klimatiske ændringer, eller indførelse af nye teknologier, eller om det er ny viden der skal bruges. At vi kan klare de nye udfordringer og komme videre.   

Kendetegnende for Det grønlandske folk er at vi kan tilpasse os nye tider og nye forhold, og når vi møder udfordringerne med mod og selvtillid, og derved kan overvende opståede problemer, uanset hvor dyster og negativ visse årtier kan virke. Der er altid lys forude. Husk på, at der kun er gået 2 menneske aldre fra koloni til Selvstyre. Hvad pipper vi for?  Det Grønlandske folk er et stærk folk, så længe vi tror på os selv. Sammen kan vi overvinde de største problemer. Vi kan og vi vil.

Når jeg i visse tidspunkter at mister min egen tro på mig selv, så lytter jeg til sangen og genvinder min selvtillid og tro på mig selv. Ofte føler jeg, at få styrke tilbage, når jeg har lyttet til sangen. Jeg håber og tror på, at mange andre føler det samme, når de hører sangen. Og det er nok formålet med den, selvom jeg ikke var bevidst om det, da jeg engang skrev den. Jeg forstod det først senere.

Tillykke med nationaldagen og tillykke med indførelsen af Selvstyret. Jeg er overbevidst om, at sangen vil have samme funktion om 4 årtier, når Grønland bliver selvstændig.

Juaaka Lyberth (Trubadur) 

Det var skrevet den juni 2009, et par dage før Selvstyrets indførelse.