Denne bog kan anvendes på flere niveauer afhængigt af, hvor dybtgående materialet anvendes. Elizabeth Hersings egne etuder henvender sig primært til viderekomne samt MGK-elever. Men de tekniske tanker, der er præsenteret i teksten, og ikke mindst den sidste del af bogen, som man ikke forventer en viderekommen elev læser, er relevante for såvel MGK- som konservatorieelever, samt professionelt udøvende guitarister, der kan hente megen inspiration til den daglige finpudsning af teknikken.
Her er:
Kapitel 3 – 8 giver lige som Grib Guitaren 1 en solid og effektiv indfaldsvinkel til nødvendige tekniske færdigheder, præsenteret med masser af materiale:
De tekniske tanker i bøgerne er inspireret af Dr. Aaron Shearer, tidligere Peabody Conservatory of Music, USA, samt bearbejdet af Elizabeth Hersing og blandet med hendes egne erfaringer som underviser og udøvende guitarist. Aaron Shearer var blandt andet lærer for kendte solister som David Starobin, David Tannenbaum og Manuel Barrueco. Andre tekniske idéer er blandt andet inspireret af Bruce Holzman, Florida State University, der har uddannet guitarister som Oren Fader, Lily Afshar og mange andre.
Bøgerne blev varmt anbefalet af den amerikanske guitarist Oren Fader, da han i 2008 gav koncert og mesterklasse ved både Det Fynske og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Andre kommentarer:
”Det er opmuntrende at se udgivelsen af denne danske lærebog for klassisk guitar; en meget tiltrængt og omhyggeligt forberedt fornyelse…”
John Mills, leder af guitarafdelingen på The Royal Welsh College of Music and Drama, Cardiff